Jens Emil beretter: EM i Xterra

Det er blevet tid til at sætte et par ord på sidste weekends ræs i Tyskland. Lad mig gøre det klart fra start – det er min hidtil største sportslige præstation. I starten af sæsonen var det et mål at være med i den europæiske elite, men at skulle køre en sølvmedalje hjem til europamesterskabet er for vildt.

Dagene op til

I Xterrra er det altid spændende både at komme nye steder hen, men også udfordrende i den forstand, at man skal lære ruterne og hele setuppet at kende. Jeg havde ofte hørt om stævnet i Zittau og vidste, at det var en fed lokation og nogle dygtige arrangører, så det var på tide, at jeg skulle lære dette sted at kende.

Onsdag formiddag efter morgensvøm med Aarhus 1900, satte jeg mig i toget på Aarhus Hovedbanegård med min cykel og tasker. Turen gik over Hamborg, hvor jeg skiftede til et tjekkisk tog mod Prag, hvor jeg til sidst kom i et lille lokal tog til den tyske by Zittau.

Jeg fik indlogeret mig et godt sted hos en sød familie, som var medarrangører for racet – hyggeligt, bekvemt og praktisk tæt på stævnepladsen.

Torsdag tog jeg en tur på cykelruten med en tysk kollega, Jens Roth. Han kunne vise mig rundt på ruten uden, jeg skulle bøvle med GPS, så det var dejligt at have en ven i ham. Alt i alt kunne jeg rigtig godt lide ruten. Første del var meget fysisk krævende pga. en lang opkørsel. Anden del blev mere teknisk og kortere bakker. Jeg kom hjem med en god mavefornemmelse og synes, ruten passede mig godt.

Herefter gik dagen med at være til interview og gøre udstyret og hovedet klar til Short Track, som top-25 elite mænd skulle køre om fredagen.

Fredag: Short Track

Short Track er et forholdsvis nyt format som XTERRA-brandet har prøvet at få implementeret. Ideen er et mere seervenligt og hurtigt ræs, hvor de bedste i sporten konkurrerer på en lille og mere teknisk rundstrækning. Hermed er det nemmere at sende live, og man har et ræs på cirka 40 minutter. Jeg synes, at det er et virkeligt spændende initiativ, og det er et format, som passer mig godt pga. min baggrund indenfor XCO MTB. Derfor havde jeg også forventninger om en top-3 placering, og mit hoved var indstillet på, at jeg kunne være med om sejren.

Der var lidt diskussioner internt i elitegruppen, om det var på sin plads at lægge det ræs dagen før et europamesterskab. Derfor var der nok nogle, som havde tænkt sig at holde igen, men jeg ville give den fuld gas – jeg gik jo efter sejren.

Distancerne var; 400m (2x200m AU Exit) svøm – 6,8 km (4×1,7) MTB – 2,3 km terrænløb.

Vi startede på stranden, og jeg havde en god startposition ift. første bøje og var placeret ved siden af de hurtige svømmere.

Strandstarten: Jens Emil ses længst til højre i den røde dragt i front – så længe det varede.

Da startskuddet lød sprintede jeg ud i vandet (se billede). Jeg var først i vandet og var forrest efter de første 10 armtag. 

Jeg tænkte, at jeg kunne nå at runde første bøje i denne position, hvis jeg spændte ballerne. Men 10 meter før første bøje kom de hurtige svømmere så forbi og overhalede mig – ja, jeg fik en god omgang tæsk i vandet. Ikke noget unfair for sådan er det, hvis man sætter sig i den position. Det gjorde, at jeg måtte stå lodret i vandet og kigge frem mod næste bøje, som også blev en vaskemaskine at komme igennem. Anden runde på svøm vidste jeg udmærket, at jeg allerede havde mistet en del tid og placeringer. Placeringerne er især vigtige i dette Short Track-format, da det er svært at overhale. Jeg starter på cyklen som nr. 18 med et lille minut til fronten – det er bare en dårlig præstation.

Koncentreret på vej frem i feltet.

Heldigvis er det ikke en uvant position, og jeg måtte jagte fronten. Jeg måtte overhale mange på ruten, og der var flere gange, jeg blev fanget bag nogle uprovokerede tekniske fejl af rytteren foran mig. Jeg følte, at det nærmest stod stille på 2. og 3. omgang, da jeg var kommet bag en flok hurtigsvømmende italienere, som ikke var så skarpe på cyklen.

I slutningen af 3. omgang får jeg dog sneget mig udenom dem, kunne fange 2-5 på cyklen, som jeg også kunne køre forbi, uden det helt store besvær. Den hurtige tjekke, Lukas Kocar, havde dog kørt rigtig hurtigt på cyklen, og var stadig i front med 20 sek, da vi stiller cyklen, og de hurtigtløbende franskmænd, var lige i røven af mig.

Jeg kører hurtigste bike split med 16:49, hvor Lukas til sammenligning kører 17:05 og har haft banen for sig selv hele vejen.

Ved andet skift bøvler jeg dog en del med skoen – rettere sagt sidder min lilletå fast i en lille indersok i skoen, og jeg kunne ikke tænke klart. Umiddelbart tror jeg, jeg mister 15-20 sek blot ved den fejl i et allerede langsomt skift og løber ud som nr. 7 – det kan jeg kun bebrejde mig selv for.

Jeg får svært ved at hente noget på løbet, men får kæmpet mig op på en 5. plads, og slutter i en hård spurt med ham, som bliver nr. 6. Jeg gav alt, hvad jeg havde, men var ikke helt tilfreds med den måde, jeg kørte ræset på. I optakten havde jeg nok sat mig selv for meget op til, hvad resultatet skulle blive i stedet for at fokusere på de små delmål og opgaver i ræset, som skulle fuldføres for at lave en god præstation.

Jeg fik dog rullet benene godt af alt i mens fokusset kom over på morgendagens ræs og de opgaver, der skulle udføres for at få et godt ræs. Aftenen gik med at gøre cyklen ren og spise frugtsalat med chokolade – det er en del af rutinen og plejer at være en sikker vinder. 

De små delmål og opgaver blev ridset op og gentaget:

  • Hav en god opvarmning. Husk at lave mobilitet, styrke og udstræk, samt et par stigningsløb, før du hopper i vandet. Få varmet godt op i vandet og svøm gerne 20 min før.
  • Fang Jacques, Arthur Forrissier eller Rubens hofter/fødder i vandet – så ved du, at du holder et godt pace. 
  • Arbejd sammen med Ruben og Arthur på cyklen. Hvis de cykler hurtigt på dagen, kan I arbejde godt sammen og fange fronten.
  • Sæt din fod ned i skoen i en god vinkel, så lilletåen ikke bliver fanget igen. 
  • Løb alt hvad du kan!

Der er selvfølgelig tusindvis af andre ting, som også er vigtige, men det var disse ting som jeg skulle have fokus på. 

Lørdag: XTERRA EM

Jeg ankom til stævnepladsen 70 min før start og havde min sædvanlige rap-playliste i ørerne, som hjælper mig med ikke at få alt for mange flyvske tanker.

Jeg fik gjort skiftezonen klar og løb en lille tur, hvor jeg fandt lidt skygge, hvor jeg kunne rulle rundt og lave øvelser. Derefter bevægede jeg mig stille og roligt ned mod vandet, hvor jeg fik varmet godt op. Op af vandet og ind i call-up-området med de andre atleter. Jeg fik givet et par high-fives til dem, som jeg står tættest med i feltet, mens vi skuer ud over den stille sø.

Distancerne var; 1500 m svøm – 37 km MTB med 978 højdemeter – 10 km terrænløb. 

Starten går, og jeg løber igen hurtigt ned til vandet og kommer godt i. Den her gang spurter jeg dog ikke frem, men prøver ihærdigt at kigge efter den dragt, jeg skal svømme med – Arthur, Ruben eller Jacques. Jeg finder ud af, at jeg er ret tæt på Jacques – som desuden er min gode ven og rejsemakker – og får kæmpet mig ind på hans hofte. Her ligger jeg og trækker vejret op mod hans dragt i frygten for, at den lige pludselig skulle være væk ved næste armtag. Jeg finder mig selv i et godt flow med mit armtag og uden at have orienteret mig fremad en eneste gang, runder vi første bøje.

Derefter får jeg så kigget frem, og ser at Rubens karakteristiske orange dragt er 20 meter foran os i en gruppe. Jeg føler mig godt svømmende, så går op foran Jacques og øger tempoet, i håbet om at fange den gruppe. Når vi runder næste bøje, kommer vi op på fødderne af den gruppe, hvor jeg ser, at Arthur også er – det er næsten for godt til at være sandt. Jeg holder mig i denne gruppe resten af svømningen og selvom der er pres på armene, føler jeg mig ovenpå.

Op af vandet og ud på de 37 km MTB, hvor vi har 2,5 min op til favoritterne.

Jeg sidder i en gruppe med 7 mand på et transportstykke ud til skoven, og på første bakke vælger Ruben at stikke af. Jeg går kontrolleret ind på hjulet af ham, og vi cruiser væk fra den gruppe og får aftalt at arbejde sammen. Ruben er 4x verdensmester i Xterra og har ligeledes en baggrund inden for XCO MTB, så jeg vidste, vi ville være et godt makkerpar.

Vi skiftes til at presse hinanden på bakkerne og arbejder godt sammen på de flade stykker. Vi får hentet en masse atleter, som ikke kan følge med, men da vi efter 25 km kommer op til 2. og 3. pladsen, hænger de på, og vi kan ikke få dem sat. Vi kommer retur til skiftezonen i en 4-mandsgruppe med den førende atlet lige foran os, hvor jeg nu vidste, at det ville blive en enormt neglebidende afslutning.

Arthur Serries løber hurtigt fra os andre, og jeg vidste udmærket, at han er svær at stille noget op mod. Trods at jeg kom godt i skoene, var jeg sidste mand ude af skiftezonen. Jeg føler det er ret tungt og synes, at de andre lægger hårdt ud. De får 20-30 meter, hvorefter jeg på første flade stykke løber dem ind og går i fronten af en 3-mandsgruppe med Ruben og Maxime Chané. Da vi løber ind på første tekniske segment, er de lige i hælene af mig, og jeg kan mærke, at jeg desuden har nogle kramper at danse med. Derfor prøver jeg at sætte farten lidt ned på den sektion, da de store skridt og hop virkelig fremprovokerede kramperne.

Hver gang der var et fladt stykke og hurtigt grusstykke kunne jeg dog sætte dem med nogle meter. Jeg prøvede at holde fokus fremad og vidste, at Arthur var i front, men uden for rækkevidde. Da jeg kiggede mig tilbage, kunne jeg se at min følgesvend på cyklen, Ruben, havde sluppet. Maxime var ved at slippe nogle gange, men kom tilbage, da jeg den ene gang mistede min sko i noget mudder, og den anden gang løb 20 meter forkert.

Det våde terræn giver problemer med at holde skoene på fødderne.

Dog får jeg sat ham solidt på anden runde, men løber alt, hvad jeg kan for at komme til målstregen.

For søren, det gav et stort sug i maven at løbe ned mod målstregen velvidende, at man var kommet på podiet i europamesterskabet. Jeg blev slået af Arthur Serries, som fastslår, at han er den bedste i Europa. Han er en af de helt store favoritter, når VM skal afholdes, så det er ikke en skam at blive slået af ham.

Jeg er så glad og stolt over denne præstation, og jeg vil gerne takke alle der har troet på mig. Selvom jeg føler, at jeg stadig kun er i min spæde start ift. min sportslige karriere, er jeg enormt taknemmelig for dem, som følger med og støtter mig – tak for det!

Nu går jeg en efterårssæson i møde, med mange store stævner, og jeg glæder mig allerede til at stå på startstregen igen.

Tak fordi, I læste med!

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld nyhedsbrev
X