sammen er vi et hold

 

Jens Emil Sloth Nielsen

Xterra Triatlet 

Jens Emil Sloth Nielsen er 25 år og bosiddende i Aarhus. Han har konkurreret på højeste nationale niveau i MTB XCO, og han har tilføjet svømning og løb til sit repertoire. Nu dyrker han cross-triatlon på højeste internationale plan og har allerede etableret sig som en af de bedste i verden. Jens Emil er drevet af sin stærke vilje til at opnå store resultater og med et tålmodigt sind, kan det drive ham langt.

Læs mere om Jens Emil

 

Jesper Nybo Riis

Langdistance Triatlet

Jesper Nybo Riis, 33 år, kører 70.3 og IRONMAN stævner. Han arbejder hårdt for at bide sig fast i toppen af international triathlon, og har i år kørt top 20 resultater i Ironman stævner og senest blevet nr. 2 til DM Middel. Jesper sætter stor pris på den personlige udvikling han gennemgår i sporten, og den evige stræben efter nye store mål. Han har en målsætning om at levere top 10-resultater i kommende IRONMAN stævner.

Læs mere om Jesper

Mathias Knudsen, 27 år, har med en kandidat i Idrætsvidenskab stor passion og viden indenfor træning, motion og sundhed. Mathias kommer fra cykelsporten, men rygterne siger, at han falder mere og mere for triathlon sporten. I Capra står Mathias for arbejdet med og træningen, af de atleter som får personlig træning hos Capra. Derudover er han én af underviserne på vores Virksomhedsforløb

Træner & underviser

Mathias Knudsen

Ditte Weinreich Svendsen, 26 år, har en kandidat i Idrætsvidenskab med tilvalg i psykologi fra Aarhus Universitet. Ditte er ansvarlig for den eksterne kommunikation og sociale medier på Capra. Ditte har tidligere selv beskæftiget sig med triathlon og har stadig stor interesse indenfor sporten. Derudover er hun ligeledes en af underviserne på vores virksomhedsforløb.

Kommunikationsansvarlig & underviser

Ditte Weinreich Svendsen

Christian Jersild, 28 år, er træner for Jens Emil og Jesper. Christian er indehaver af MIP – Training, og har med sine uddannelser indenfor personlig træning, bikefitting, løbetræning mv., en række kompetencer til udvikling og træning af atleter. Christian er tidligere cykelrytter, og dyrker i dag triatlon på højt AG niveau.

Gå til Christians hjemmeside her. 

Træner & Coach for atleterne på teamet

Christian Jersild

Frédéric driver hans selvstændige massørfirma Proathlet og har egen klinik i Silkeborg.
Hos Frédéric får atleterne professionel behandling indenfor fysiurgisk massage, og han holder skarpt øje med, om de vedligeholder deres krop optimalt gennem træningen. Med sine franske aner og store menneskelige indsigt nyder atleterne et besøg hos ham oftest muligt. 

Massør & soigneur

Frédéric Cisar