31-årige Jesper er født og opvokset med sport omkring sig, og derfor kom det ikke som nogen overraskelse, at Jesper var et naturtalent i mange sportsgrene. Det var Jespers sportslige alsidighed, der bragte ham til triatlon for fem år siden. 

Udholdenhed og viljestyrke er blandt Jespers styrker i triatlon, og især hans viljestyrke er en egenskab, der har sikret hans kontinuerlige udvikling i udholdenhedssporten. Jespers styrker ligger især inden for løb og cykling, hvor han kan arbejde hårdt over lang tid. Dette er både en fordel ved konkurrencer såvel som på træningslejre og i den daglige træning. Jespers spidskompetence i triatlon er off bike løbet, hvor han er stærk til at løbe på trætte ben. 

I 2021 er forbedring af svømning blandt andet på dagsordenen, hvilket Jesper karakteriserer som en af sine svagheder i sporten. Jesper har været udfordret af først, at have stiftet bekendtskab med elitesvømning i en sen alder og derfor mangler en række tekniske færdigheder. 

Med alsidighed og udholdenhed som sine sportslige karakteristika, mener Jesper, at triatlon er den rigtige sport for ham. Han er dyb fascineret over, at en dygtig triatlet (næsten) kan svømme med de bedste svømmere, cykle med de bedste cykelryttere og løbe med de bedste løbere. 

Største sportslige oplevelse

Af sportslige bedrifter fremhæver Jesper Challenge Madrid 2019 som sin største oplevelse. En oplevelse, som han beskriver som sin hidtil stærkeste dag i sporten til trods for at dagen vekslede fra total kollaps til total triumf mange gange. Fra at sove over sig og næsten misse konkurrencen til diamanter i benene til trods for en sivepunktering. Jesper fik en 5. Plads på en dag, der både kunne have været en DNS (did not start) og en top-3. 

Fremtidige målsætninger

Jespers primære målsætning for den kommende sæson er at få et top-5 resultat i en Ironman. Jesper har planer om at deltage ved de Ironmans med de hårdeste ruter, som tæller bl.a. IM Lanzarote, IM Nice og IM Portugal. 

En stort mål, som Jesper drømmer om at opnå i sin karriere er at vinde en Ironman. For Jesper ville det være kæmpe stort at vinde en ironman, og det ville overgå alle hans forventninger til karrieren. Desuden har han et mål at at kunne leve af sporten. Han vil gøre drømmen til virkelighed.